Korkegen

(Quercus Suber) er den eneste trætype i verden som laver et så tykt korklag med en ensartet struktur, og som af sig selv vokser ud når det dækkende lag uddør. Bark fra dette træ – som normalt blot omtales som “kork” – er dødt korkvæv, som konstant dannes i disse træers livscyklus, idet omfanget af stammen og grenene hele tiden udvider sig. Dette væv, studeret under mikroskop, er bygget af lukkede, døde mikrokamre, der ligner polyeder med 14 vægge, og med områder mellem kamrene som er helt opfyldt af gasblandinger, som er næsten identisk med luften i det miljø som omgiver træet. I 1 cm3 af dette væv befinder der sig over 40 millioner sådanne microkamre med 14 vægge. Deres kemiske sammensætning består af: suberin (45%), lignin (27%), cellulose og polysakkarid (12%), tannin (6%), voks(5%) og andresubstanser (5%)

Lethed.

Den luft der er lukket inde i mikrokamrene udgør 90% af deres rumfang, og omkring 50% af vægtfylden, hvilket betyder at den egentlige vægt udgør omkring 190 til 250 kg/m3. Det er således et materiale der er fem gange lettere end vand, og eftersom det ikke optager vand kan det praktisk talt ikke synke.

Uigennemtrængelighed

for væsker og gasser. Disse træk har korken fået takket være den store mængde suberin. Vægtprocenten af suberin udgør mellem 39 og 45% af korkens masse. Denne substans har fugtisolerende egenskaber i sin struktur, og samtidig øger den også termoisoleringen.
Manglende reaktion og kemisk modstandsdygtighed. Kork reagerer ikke på kemiske stoffer. Dens struktur sørger ikke blot for, at væske og gasser ikke kan trænge igennem, men den går heller ikke i nogen form for kemisk kontakt med dem og den nedbrydes ikke. Kork er også neutralt i forhold til smag og lugt, og optager ikke fremmed lugt.

Modstandsdygtighed

mod biologisk korrosion. Denne korrosion fremkommer ved fugt og betingelser som understøtter opståen af råd. Den forøgede modstandsdygtighed mod biologisk nedbrydning skyldes bl.a.  tilstedeværelsen af tannin og manglen på proteiner, som har tendens til at nedbrydes. Den bevarer også modstandsdygtighed mod svamp og mug. Dens overflade og struktur giver ingen næring til svampe eller mug, og giver dem således ikke betingelser til at kunne klare sig hér.

Termoisolerende egenskaber

Varmelederfaktoren for dette materiale udgør 0,037-0,040 W/(mK). Ved siden af den fremragende varmelederfaktor er det værd at gøre opmærksom på den betydelige egenvarme værdi som er indeholdt i korken. Denne værdi kommer som følge af korkens ringe varmetab, thermisk forsinkelse. I modsætning til andre materialer bevarer korken sine isolerende egenskaber indenfor et betydeligt temperaturspektrum. Her overgår den fx. flamingoplader (EPS), som begynder at dampe under indflydelse af høje temperaturer. På grund af den ringe varmeledning er kork altid rart at røre ved, det hverken tager eller giver varme til vores krop. Materialet stabiliserer ligeledes lufttemperaturen og fugtigheden.

Akustiske og antivibrerende egenskaber

Kork er i stand til at absorbere fra 30 til 70% af de lyde der befinder sig i frekvenserne fra 400 til 4000Hz. Korkens struktur og dens elasticitet gør det samtidigt muligt at undertrykke lyd fra luften og slaglyde, og den eliminerer områder med lydbroer. Takket være sin specifikke struktur absorberer kork lydbølger og vibrationer (den overfører ikke vibrationerne, men standser dem).

Brænder vanskeligt

Kork har den officielle brandklassifikation, ”Euroklasse E”. Denne klassifikation er misvisende i forhold til den fysiske reaktion, især set i sammenligning med f.eks. EPS, som har samme officielle klasse. Kork brænder ikke og bidrager ikke aktivt til flammen. Korken gløder og forkuller. EPS brænder eksplosivt. Derfor er en ens klassifikation misvisende. På grund af sin ringe ledeevne brænder korkplader normalt vanskeligt. I flere byggekulturer og international faglitteratur omtales korken som et brandhæmmende materiale, en funktion den jo også har i sin naturlige, oprindelige funktion til beskyttelse af veddet.

Elasticitet og kompressionsevne

Korkens cellemembraner er særdeles spændstige, hvilket medfører at de bliver ved med at være komprimérbare og elastiske; efter at presset fjernes vender de tilbage til den oprindelige form. Når korken udsættes for meget stærkt tryk, vil gassen i kamrene blive komprimeret, og strukturens størrelse formindskes. Når presset ophører, vender korket tilbage til sin tidligere tilstand.

Antistatisk

Korkens overflade fastholder ikke elektriske udladninger, kork bliver med andre ord ikke elektrisk; derfor opstår der ikke hér nogen tiltrækning og absorbering af støv. Korkoverfladerne er således usædvanligt rengøringsvenlige. Såfremt astmatikere og allergikere anvender kork i de lokaler, hvor de opholder sig, medfører det en begrænsning af kontakten med allergifremkaldende stoffer.

Holdbarhed

Kork henregnes til gruppen af de allermest holdbare organiske stoffer. Det ældes praktisk talt ikke, og selv efter mange år mister det ikke sine egenskaber. Nogle miljøer konserverer den oven i købet (fx. havvand). Det er ikke nødvendigt at imprægnere kork.

Nem bearbejdning

Kork kan bearbejdes med enkle skære- og skraberedskaber. Den ligger godt på ujævne overflader, eftersom formen tilpasses til omgivelserne. Den har gode hæftende egenskaber, hvorfor den er nem at klæbe fast til forskellige overflader.

Neutral i forhold til helbredet

Materialet er uskadeligt i forhold til helbredet. Det er ikke giftigt, hverken i kontakten med hud, eller ved tilfældig kontakt med fordøjelsessystemet. Den giver ikke nogen form for allergi. Det provokerer ikke øjets bindehinde eller slimhinderne i næsen eller åndedrætsorganerne.

Respekt for miljøet

Kork er et råmateriale, der stammer fra træer som regenererer sig selv, og dets anvendelse belaster således ikke miljøet. Tværtimod afsætter kork et negativt CO2 aftryk. I hele produktionsprocessen og dets levetid opfanger det mere CO2 end det udleder. Kork giver mere til naturen end det tager, selv når lange transporter indkalkuleres. Kork er en enestående ”miljøduks”

Kork er en afgrøde

Quercus Suber/Korkegen er den eneste kendte vækst, som regenerer sin bark. Efter dets (ca.) 20. år kan barken ”høstes” /afskæres fra stammen og de tykkere grene. Som alle andre planter optager korkegen CO2 i sin livsperiode - og afgiver O2. Hos korkegen forstærkes dette CO2 optag i træets ”nøgne periode”, altså mens det i de følgende (ca.) 9 år gendanner sin bark. Man fælder således ikke træet, men afhøster barken i 9-årige intervaller i dets (ca.) 200-årige livsperiode.

Mekanisk udholdenhed

Korkprodukter har en høj mekanisk udholdenhed, samt evnen til at fastholde mekaniske egenskaber ved temperaturer fra -80C til 140C.