Det er ved at gå op for os i den fysiske virkelighed, at Jordens ressourcer er begrænsede. ”World Overshoot Day” er et begreb, som er blevet en målbar realitet:
World Overshoot Day er den dato, hvor mennesket med sit nuværende forbrug overskrider forbruget af de biologiske ressourcer, som Jorden generer på et år. I år 2022 var dén dag d. 28. Juli!
Med en anden allegori vil det sige, at menneskeheden I dag forbruger 75% mere, end Planetens ecosystem kan regenerere.
Vi er alle passagerer på skibet Jorden og selvom vi rejser på forskellige klasser, har vi vel en fælles interesse i, ikke at støde på isbjerget ! ?
Alt i den biologiske verden indgår i en cirkulær transition. Det som er overskud fra det ene væsen, bli´r til næring for et andet. Mennesket er det eneste levende væsen, der producerer lort, som ingen gider æde, som ikke kan genanvendes. Altså affald. Og mennesket producerer meget af den slags lort – virkelig meget!
Men Jorden er også et lukket system – intet forsvinder, men alt forandres. (Nothing disappears - but everything disperses ) D.v.s. at alt det uædelige lort hober sig op og må deponeres på steder, hvor det ikke gør skade. Og sådanne steder er stadigt vanskeligere at finde – hvis overhovedet?
Verdens totale affaldsmængde opgøres i øjeblikket til 5.250 millioner tons på et år! – det bli´r til ca. 730 Kilo fra hver af de nær 8 milliarder mennesker vi er her – indtil nu!
I Danmark taler vi om 5 millioner tons alene fra byggesektoren.
Fortsætter vi i samme, gamle skure kan vi ikke forvente en anden udvikling end det, der er er sket indtil nu – det går blot hurtigere. En dag bli´r vi kvalt i vores eget møg.
Ingen gider at høre på dommedags profetier, men det kan vel være fornuftigt nok at kigge på, hvad man selv kan gøre – f.eks. bruge materialer som er bæredygtige. Især i de funktioner hvor der er tale om meget store mængder.
Derfor er det ikke bare fornuftigt, men livsnødvendigt, at vi gør noget, som vi alle kan: Nemlig vælge et forbrugsmønster, som forstår og respekterer den udfordring, som gælder os alle.
Havnens Hænder er Danmarks første og indtil videre eneste Byggemarked for Bio Baserede byggematerialer. Biobaserede materialer er afgrøder: - de sås, de dyrkes, de vokser, de høstes, de forarbejdes, de raffineres, de kombineres, de installeres og anvendes – og de sviner ikke, når de er udtjente; de indgår i en anden biologisk proces og fortsætter i en anden tilstand i en ny cirkulær proces.
Jorden vi bor på, eksisterer i en cirkulær proces, hvor dens beboere og væsener vokser og lever i takt og rytme med rundturen; døgnets – månedens – årets; - vi fødes, vi vokser, vi ældes og vi dør.
Vor tid har skabt en indbildt forestilling om, at vi vokser uendeligt – vi si´r ”vi vækster”. Det er vrøvl. Vækst er et substantiv. At ”vækste” er et vrøvleverbum udtænkt af muntre karl-smart-konsulenter, som føler sig tvunget til at opfylde hoved-& hjerteløse koncerndirektioner´s næste, kvartalsregnskab.
Kork er ikke alene et bio-baseret materiale – Kork er et biogent materiale, d.v.s. at det opfanger og lagrer CO 2 under væksten og har et negativt CO2 aftryk.
At være korkproducent er at være landmand med tålmodighed! Der er langt mellem høstsæsonerne, men der skal kun sås hvert 200. år. Træet fældes ikke – barken er afgrøden. I træets vækstperioder opfanger det meget CO2 - som andre vækster - og i dets ”nøgne” tilstand opfanger det endnu mere!
Portugals korkskove opfanger anslået 14 Mio tons CO2 årligt; og i afhøstet tilstand op til 5 gange mere, end når barken er helt regenereret efter ca. 9 år.
Det negative CO2aftryk bevares, selv når vi indregner lange transporter af den afhøstede kork. Kork giver mere til naturen end det tager – kork opfanger mere CO2 end det udleder.
Mange materialer kræver en høj og ofte kompliceret og dyr forarbejdning, før det kan anvendes. F.eks. vil mange isoleringsmaterialer forbruge en anseelig mængde energi/varme for at udfylde sin mission. Sten og glas f.eks. smelter først ved 14 -1600 C.
Det største og vel nok meste velkendte korkprodukt er vinpropper; ”corkstoppers” som fremstilles af den fineste kork og er det mest profitable produkt for producenterne – 4.200.000.000 stk. / år. Resten, som er det største volumen, kunne være affald, men granuleres og presses til en mangfoldighed af produkter og applikationer.
I princippet to typer – en Expanderet kork hvor granulatet opdampes til ca.350 C og presses til plader og blokke i forskellige densiteter. I denne proces indgår alene vand varme og tryk og 95 % af varmeenergien kommer fra tiloversblevet korkstøv – i sandhed en enkel og bæredygtig produktionsproces; og produktet i sandhed en ren miljøduks!
Den anden type en Kompositkork hvor granulatet tilsættes en extern binder af oftest gummi og/eller polyurethan. Denne korktype er vel nok den vi møder dagligt i form af opslagstavler, bordskånere, yoga blokke og brugsdesign. Men denne type anvendes også i langt flere og særdeles varierede funktioner og applikationer – sportsgulve, gulvunderlag, infills i kunstgræsbaner, fugning af betonelementer, pakninger i motorer, paneler i hurtigtog og fly, båddæk i lystfartøjer, akustik & vibrationsdæmpning i byggeri og maskiner, fodtøj - og foring af kapslen på Ariane Raketprogrammet!
Vi ved at bæredygtighed er et særdeles vigtigt begreb – at vi lever i balance med Jordens evne og kapacitet til at forblive; arbejder på, at vi mennesker ikke forbruger mere, end Kloden kan generere. Men bæredygtighed er et begreb som omfatter en mængde komplekse faktorer og deres samspil. Biodiversitet er en faktor som er vigtigere – meget vigtigere – end vi hidtil har været opmærksomme på. Korkskove udgør særlige biotoper og er habitat for mange plante- og dyrearter og beskytter dermed en uhyre vigtig biodiversitet og sikrer mod ørkendannelse.
Kork kan - som mange biobaserede materialer brænde – men kun meget vanskeligt ved egen hjælp. Kork soder og forkuller og har en høj thermisk forsinkelse, således at flugtveje kan sikres i 60 – 90 min. ved en skærm på f.eks. blot 25mm.
Mens det meste engelsksproget faglitteratur omtaler kork som et brandhæmmende materiale, har Kork i Danmark med en officiel klassifikation, ”Euroclass ”E”, svært ved at vinde indpas i relevante applikationer – endsige på byggeriets prækvalificeringslister.
Eksempelvis har EPS - Expanderet Poly Styrén, samme brandklasse, ”E”!?
Det er naturligvis betryggende og ansvarsbevidst, at man i Danmark har en særligt rigoristisk holdning til brandsikkerhed og brandsikring. Men det er forvirrende og usikkerhedsskabende, at Kork kategoriseres i samme officielle brandklasse som et materiale der - bogstaveligt talt - forsvinder explosivt inden for få sekunder, når det udsættes for flammepåvirkning.
Det skræmmer naturligvis potentielle brugere og begrænser en ellers relevant og tryg anvendelse af kork.
Anvendelse af kork som yderste facade i tusinder af bygninger, indvendigt som udvendigt, i det Europæiske og Globale by- og landskabsbillede repræsenterer en faktisk dokumentation, som modsiger den teoretiske testmetode og de faktiske yderst få tilbagemeldinger om hændelser, som foreligger på verdensplan.
I Danmark husker mange branden af KB hallen i 2011. En dengang moderne hal konstrueret med metalbuer, foret/isoleret med kork og med tagpap som yderbeklædning.
En uofficiel kommentar fra en af de tekniske udredere kom mig senere for øre i en social sammenhæng: ”Korken var s´gu´ det eneste der stod tilbage!” – pappen var brændt og metallet forvredet af varmen.
Der var jo så hér tale om en spontan uofficiel kommentar og ikke et kostbart opbygget testarrangement med en efterfølgende akademisk rapport.
Kåre Fjalland – fjalland@fjalland.dk
Telefon +45 20 29 35 11 - DK 3070 Snekkersten
Bankforbindelse:
Danske Bank Reg. 3183 Kto. 3183289586